Kongehuset: Kransekagefigur eller magtens centrum?
I sin nytårstale meddelte dronning Margrethe, at hun abdicerer 14. januar 2024. Dermed overlader hun tronen til kronprins Frederik. Vi har taget en snak med professor i forfatningsret om kongehusets funktion i det moderne demokrati i dag. Lyt med fra nedenstående player eller der, hvor du finder dine podcasts.
Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene.
Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen.
Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden.
Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum?
I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati.
Lyt til podcasten fra ovenstående player eller der, hvor du finder dine podcasts. Bemærk, at afsnittet er optaget 6. oktober 2023.
Skrevet af Lene Juhl Friedrichsen